Grønninghoved strand

Sand og vand er alle børns foretrukne legeplads. Legoklodser er fint, dukker og brandbiler også, men en strand og en skovl og en spand, måske et lille fiskenet, er uudtømmelige legemuligheder. Her bygges borge og havneanlæg, her udvikles de kreative evner, når byggerierne udsmykkes med sneglehuse og muslingeskaller.

  

Åh, at sidde på en lille bro med en knust blåmusling i snor og fange krabber. Se dem komme krablende fra alle sider for at få fat i deres lækkerbisken. langsomt at trække dem op af vander, ryste dem af i spanden.

Åh, at fange rejer med sit lille net. Mange rejer, og få mor til at koge dem bagefter. Se dem blive røde i det kogende vand. Spise dem med franskbrød.

Min bror var 11 år ældre end mig. På et tidspunkt begyndte han at medbringe forskellige kærester i sommerhuset. Når de hele tiden var forskellige, skyldtes det måske, at han havde en ret irriterende lillesøster. Og ret opfindsom.

Vi lavede sommetider fælder på stranden. Her er opskriften. Man graver først et passende hul. Ikke alt for stort. Dernæst henter man en avisside, som man fugter. Denne lægges nu over hullet. Godt med sand rundt i kanten, og til sidst drysses der fint sand i midten, så hullet nu er helt skjult.

Så lægger man sig i skjul i marehalmen og venter, indtil nogen går i fælden. Når Aage havde kærester på besøg, hændte det, at der blev puttet vandmænd eller en kokage fra marken bagved i hullet, inden det blev skjult. Forestil jer, hvordan ansigtsudtrykket ser ud på en ung pige, der står med foden i en kokasse – på stranden.

Desværre fik mine forældre sat en stopper for den leg. Dengang gik forældre ikke ubetinget ind for børns frie udfoldelse.