Ålefangsten

Vores sommerhus var meget lille, men der var et andet hus, der var endnu mindre. Ikke meget større end en pilleæske. Det hus blev i mange år lejet af en kriminalbetjent fra Kolding. Altid samtidig med, at vi holdt ferie i vores hus. Han havde en datter, som blev en af mine gode legekammerater.

Vores fædre legede også godt sammen. I de mørke augustaftener blussede de ål sammen. En flagermuslygte blev monteret i agterenden af vores robåd. Om natten søger ålene ind på lavere vand. Lyset gør, at man kan se dem i tangen og stange dem med et ålejern. I dag er det af dyreetiske årsager ikke længere lovligt at blusse ål.

Men dengang var det lovligt. Og der var masser af ål. Min far roede og kriminalbetjenten stangede. Dagen efter kunne man se min far sidde på græsplænen og flå ålene, inden de blev fordelt mellem de to familier. Og så blev der holdt ålegilde. Vi åd til vi drattede.

Langs kysten var der bundgarn og åleruser, som erhvervsfiskerne kom og røgtede. Så hændte det at far roede ud til deres kuttere og købte fisk af dem. Den friskeste fisk som tænkes kunne. Som oftest rødspætter, skrubber eller små stegetorsk.

 

Der kan gå fisk i selv de bedste somre.