Julenat i stalden

Alle vi, der er vokset op i et kristent land, ved udmærket hvilken stald og hvilken skelsættende begivenhed, der refereres til.

For nøjagtig 40 år siden tilbragte min mand og jeg også julenat i stalden.

Vi boede dengang på en mindre landejendom, hvor vi opdrættede heste. Det var gamle lavloftede staldbygninger, så staldgulvet var gravet ned under gårdspladsens niveau for at få tilstrækkelig loftshøjde.

Hver aften, inden vi gik i seng, gik vi et vend i stalden for at sikre os, at hestene havde det godt.

Juleaften i 1976 var helt stille og rolig. Vi havde endnu ikke fået børn, så vi var bare os selv og min mor. Som sædvanlig gik vi i stalden for at sige godnat til hestene. Da vi åbnede stalddøren, så vi, at dette ikke blev nogen almindelig julenat. En ventil i en vandkop havde sat sig fast, så der stod en stor stråle ud over 2 af hestene. De var drivvåde og rystede af kulde. Hele stalden var oversvømmet, alle hestene stod i vand til knæene. Halmstrøelse og hestepærer, som normalt befandt sig henholdsvis under og bagved hver enkelt hest, havde i stedet fordelt sig uordentligt over hele stalden.

Mange har erfaret, at vand ikke kan løbe opad. Der var ikke andet at gøre end at tømme stalden ved hjælp af spande. På med gummistøvlerne, fat i spande og møgbør. Fast rutefart mellem stald og mødding i mange timer.

Hen på morgenstunden kunne vi igen se tilfredse på en stald uden vand med glade heste i tør strøelse. Efter et grundigt bad, kunne vi omsider gå i seng.

Så var det alligevel nemmere for Josef. Han skulle ikke selv gøre arbejdet.

Glædelig jul 2016.