Siden jeg var barn har Saxo Grammaticus Danmarks Riges Krønike stået i det samme bogskab, først hos mine forældre, nu hos mig. Jeg har altid tænkt, at jeg skulle læse den engang. “Engang” er blevet nu. Det er naturligvis ikke originaludgaven fra omkring år 1200. Den er håndskrevet på latin, og den kan ikke lånes på biblioteket. Min udgave er fra 1941 oversat af Nik*Fred*Sev Grundtvig i årene 1818-22. Og selvom hans oversættelse nu er næsten 200 år gammel, så er den let at læse.

Den gode Saxo skriver om fortidens bedrifter, altså dem før 1200. De er ikke altid historisk korrekte, men de er sandelig ikke blodfattige. De er beskrevet med underfundighed og der bliver ikke sparet på forherligelsen af danskernes dygtighed i krigskunst og kongernes ædle byrd og sindelag. Ind imellem kommer Saxo selv til orde med sine kommentarer, der viser at han sandelig ikke tilbragte al sin tid bag klostrets mure. Han var vel bekendt med menneskenes dårskab.

Morsomt er det at finde alle hans ordsprog – og det der ligner. Mange af dem kender vi også i dag, vi gamle i hvert fald.

Her er dem, jeg har fundet:

Bind 1

• Vil du ikke med det gode, så skal du med det onde
• Hun lå som han havde redt
• Selvgjort hedder jo velgjort
• Gammel kærlighed ruster ikke
• Gammel vane bider bedst
• Sorte hår, men ikke hjerter kan blive hvide med tiden
• Hvad man trykker i ler, man ej sletter på tegl
• Hvad ondt man i ungdommen nemmer, man sjældent i alderdommen glemmer

Bind 2

• Hvem der elsker sig selv lidt for meget, elsker gjerne Næsten meget for lidt og ænser aldrig, hvad han træder på for at komme i vejret
• Han forstod uret og ville i det mindste ikke have spotten med skaden
• I nøden skal man venner kjende
• Med ræv skal man ræv fange
• Tyve-Lykke er Galgen-Frist
• Hvad med Synd man når, med Sorrig bortgår
• Fals slår sin herre på Hals
• Øvelsen gjorde Mesteren
• Der går flere veje til Hjertekammeret end til Hovedstaden og Elskov er karl for at finde dem alle
• Med et glimrende rygte bejler man sjældent forgæves
• I pigernes hjærte hugger gjerne den dygtigste Kæmpe det dybeste sår
• Der skal en skarp mund til døve øren
• Man kan helbrede folk, som har skade på hørelsen, med et godt ørefigen af en flydende tunge
• Lige børn leger bedst
• Hvem der vil pille kirsebær med de store, får gjerne stenene i øjnene
• Småfolks ånde lugter altid ilde i højbårne næser
• Ugle og krage bliver aldrig mage
• Højt i vejret er værst i blæsten
• Hvem der vil række sig længere end han er, kan let vride armen af led
• Der vil stærke bånd til at holde Guder fast
• På kærlighed af nåde skal man aldrig bygge
• At tale med en god ven, når man er i betryk, gjør vel ikke altid sagen klar, men letter dog hjærtet
• Det er ingen sag at få bugt med sine fjender, når man kan snappe ham maden af munden, så han får intet at styrke sig på
• Jo djærvere man er dessnarere går naturen over optugtelsen, så naturen får magt over fornuften
• Jo større skjælm desbedre lykke
• Liden tue kan vælte stort læs
• Lykken og Nykken er gjerne søskendebørn
• Når held kommer til, hvor hovmod er, bliver mand så stolt, at han lugter
• Heller falde end ilde fare (hellere dø end blive lemlæstet)
• Frænde er ikke sjælden frænde værst
• På fordærvelsens vej er det kun det første skridt, der koster, siden går det af sig selv
• I kongers gård, hvor man ikke så sjælden kaster nåde på narre og låner ører til bagvaskelse, må sagtens imellem en løgn blive taget for gode vare
• Lettere sagt end gjort
• Hvad man er sovet fra, må man lure sig til
• Hvem der først engang har været på spil og haft lykken med sig, han kommer nok igen
• Loven er ærlig men holden besværlig

Bind 3

• Tit kommer lykken, når den ventes mindst
• Da hovedet først var borte, faldt det ikke svært at sønderhugge skroget
• Selvros stinker, og at udbasunere sin egen ære har man kun skam af
• Det er mere glædeligt at give end at tage
• Hvad man i krig har ære af, er ej at forfølge de slagne, men at slå de kjække
• Immer-Bjæf han bider aldrig
• Én imod én, og to imod Fanden
• At gøre regning uden vært
• Man skal aldrig vove noget, hvor intet er at vinde
• Hvad man er af, det slægter man på
• Intet skarn frygter for den straf, som det har lange udsigter med
• I galgenfrist få galgenfugle vinger
• Hvem der vil stoppe rygtets mund, stopper gerne kun sine egne ører
• Hvem der vil have alt hvad han ser, kommer gerne til at græde, når andre ler
• Hvem der vil gerne have både i pose og sæk, får gerne en lang næse
• Svin bides aldrig længer end til hunden kommer
• Klogt er kun gjort, hvad man aldrig fortryder
• Det er bedre at have rent brød i sin pose end skident guld i sin pung
• Det er en skarns fugl, der gør i sin egen rede

Fortsættelse følger…………..